Ukendt opkald fra telefonnummer 27 79 15 18 – Blokér?

Briiing, briiing… Telefonen vibrerer, displayet lyser op - 27 79 15 18. Du har aldrig set nummeret før, og alligevel ringer det for tredje gang i dag. Skal du tage den? Skal du ringe tilbage? Eller er det sikrest bare at blokere og glemme alt om det?

Hvis du - ligesom tusindvis af andre danskere - er blevet bombarderet af gentagne, tavse eller mistænkelige opkald fra 27 79 15 18, er denne guide til dig. Vi dykker ned i hvad der gemmer sig bag nummeret, hvorfor de ringer, og vigtigst af alt: hvordan du stopper forstyrrelsen og beskytter dig selv.

Læn dig tilbage, slå lyden fra (på ukendte numre), og lad os give dig alle svarene, før telefonen ringer igen…

27 79 15 18: Hvad vi ved om nummeret

Første skridt, når du ser et ubekendt nummer som 27 79 15 18 i displayet, er at finde ud af, hvem der gemmer sig bag. De brugerrapporter, der findes på danske nummer-opslagsider, tegner et ret entydigt billede:

• Udgående callcenter: De fleste beskriver et telemarketing-setup, ofte knyttet til tilbud om skift af teleudbyder (bl.a. “Call me”) eller andre “gode tilbud”. Enkelte nævner, at stemmen lyder som et indisk callcenter.
• Ikke en personlig kontakt: Nummeret figurerer ikke som tilhørende en privatperson, virksomhed eller offentlig myndighed.
• Mulig svindel: Nogle brugere mistænker, at der også kan være forsøg på phishing eller “test-opkald”, hvor de blot registrerer, om dit nummer er aktivt.

Overordnet er konklusionen, at 27 79 15 18 ikke er et nummer, du behøver at tage - med mindre du udtrykkeligt har bedt om at blive kontaktet af en telemarketing-partner (og det har de færreste). Chancen for, at det er en ven, familie eller officiel instans, er forsvindende lille.

Hvorfor ringer de – og er det sikkert at tage den?

Har du oplevet, at 27 79 15 18 ringer igen og igen - ofte på tidspunkter, hvor du ikke forventer et opkald? Det er ikke tilfældigt. Nummeret er ifølge adskillige brugerrapporter knyttet til et udgående telemarketing-callcenter, der i flere tilfælde præsenterer sig som fx “Call me” eller et udenlandsk (bl.a. indisk) support-team. Her er, hvad de typisk vil - og hvorfor du bør tænke dig om, før du tager telefonen.

Typiske motiver bag opkaldene

1. Salg af nye abonnementer - især mobil- eller internetløsninger, hvor de forsøger at få dig til at skifte udbyder på stedet.
2. “Gode tilbud” - rabatklubber, streamingtjenester, forsikringer eller energiprodukter, som kun er “tilgængelige lige nu”.
3. Test af aktive numre - et kort, måske tavst opkald for blot at bekræfte, at der er en person i den anden ende. Nummeret sælges derefter videre til andre callcentre.
4. Potentiel svindel - i enkelte tilfælde har modtagere oplevet, at opkalderen beder om personlige oplysninger, betalingskort eller MitID-detaljer under dække af at “bekræfte kunden”.

Tegn på telemarketing eller svindel

• Gentagne, daglige opkald - ofte fra et “rødt” eller ukendt nummer.
• Tavshed, når du svarer, eller en forsinket robotstemme, der stiller dig videre.
• Pres og hastværk: “Tilbuddet gælder kun, hvis du siger ja nu.”
• Manglende eller vag identifikation - opkalderen vil ikke oplyse CVR-nummer, fuldt firmanavn eller hvor de har dine data fra.
• Ønsker følsomme oplysninger (CPR, MitID-nøgler, betalingskort) på telefonen.

Er det lovligt - Og er det sikkert at tage den?

Ifølge Markedsføringsloven § 10 er uopfordrede salgsopkald til private som udgangspunkt ulovlige, medmindre du på forhånd har givet udtrykkeligt samtykke (fx til din teleudbyder). Der er enkelte undtagelser for velgørende formål, aviser og lignende, men tele- og streamingtilbud er ikke blandt dem.

Rent praktisk er der sjældent fare ved blot at modtage opkaldet - men risikoen for uærlige metoder stiger, hvis du engagerer dig. Siger du ja i farten, kan du pludselig have indgået en bindende aftale, og deler du personlige oplysninger, åbner du døren for identitetsmisbrug eller betalingssvindel.

Konklusion: Sandsynligheden for, at opkaldet er lovligt eller relevant for dig, er minimal. Derfor anbefaler vi enten at afvise opkaldet med det samme eller at lade det gå på voicemail - og aldrig at udlevere personlige data eller betalingsoplysninger over telefonen.

Skal du blokere? Sådan stopper du opkaldene

1. iPhone (iOS 17-):
   Åbn Telefon > Seneste → find 27 79 15 18 → tryk på ⓘ → vælg Bloker denne opkalder.
2. Android (Google Telefon-app):
   Åbn Seneste → tryk længe på nummeret → vælg Blokér / rapportér som spam → bekræft. Bruger du Samsung, OnePlus, Xiaomi m.fl., ligger funktionen typisk under Detaljer > Bloker.

2. Slå automatiske spamfiltre til

• iPhone: Indstillinger > Telefon > Lydløs ukendte opkald - så sendes numre, du ikke har i kontakterne, direkte til telefonsvareren.
• Android: Åbn Telefon-app > Indstillinger > Opkalds-ID & spam og aktiver Filtrer spamopkald. Pixel-telefoner kan også filtrere opkaldet via “Google Assistent”.

3. Brug din operatørs værktøjer

4. Tilmeld dig robinsonlisten

Uopfordrede salgsopkald er ulovlige, hvis du står på Robinsonlisten. Det tager to minutter:

1. Log ind på borger.dk med MitID.
2. Søg “Robinsonliste” → vælg Markedsføringsbeskyttelse → tilmeld.
3. Beskyttelsen træder i kraft inden for 2-4 uger.

5. Gode vaner mod spamopkald

• Tag ikke telefonen, hvis du ikke kender nummeret - ægte beskeder havner som regel på voicemail eller SMS.
• Ring aldrig tilbage til ukendte numre; nogle svindlere bruger overtakserede linjer.
• Del ingen personlige oplysninger (CPR, MitID-koder, kortdata) til en kold opkalder.
• Rapportér nummeret i din spam-app (Hiya, Truecaller, 180.dk) - det hjælper andre.

6. Får du stadig opkald?

Gem nummeret som “Spam 27 79 15 18” i dine kontakter og tildel det special-ringetone “Lydløs” - så bliver du aldrig forstyrret igen. Kombineret med ovenstående blokeringsmetoder vil de fleste brugere opleve, at opkaldene stopper helt.

Hvis du allerede tog telefonen – næste skridt og anmeldelse

Fik du sagt “Ja, det er mig” eller udleveret information, før du fattede mistanke? Sådan begrænser du skaden og gør din pligt som forbruger:

1. Ingen oplysninger delt - blot et ’hej’ eller et hurtigt klik » Blokér nummeret og gå videre til punkt 4.
2. Navn, adresse, e-mail, fødselsdato » Skift adgangskoder til e-mail og sociale medier, hvis de ligner hinanden eller er nemme at gætte. Hold øje med uventede mails om kontooprettelser.
3. Bank- eller kortoplysninger » Ring til din bank/kortudsteder straks, få kortet spærret og anmod om et nyt. Aktiver evt. MitID notifikationer for pengebestemte transaktioner.
4. MitID-/kodeord eller engangskoder » Kontakt MitID support med det samme, sænk midlertidige beløbsgrænser i netbanken og meld svindel til politiet på 114.

• Prioritér mail, netbank, sociale medier og shopping-konti.
• Brug unikke, stærke koder eller en password-manager.
• Aktivér to-faktor-godkendelse (2FA) hvor muligt.

• Gennemgå kontoudtog de næste par måneder for ukendte træk.
• Tjek din e-Boks for nye lån, abonnementer eller betalingsaftaler.
• Brug “Dataoverblik” hos SKAT til at se kredittjek eller nye registreringer.

Du har ret til at få oplyst, hvilke data de gemmer om dig, og at få dem slettet (GDPR). Send en skriftlig anmodning - brug e-mail/skabelon fra Datatilsynet.

Husk: Del aldrig engangskoder, adgangskoder eller hele kortnumre pr. telefon - hverken banken, politiet eller legitime firmaer vil bede om det. Jo hurtigere du reagerer, desto mindre er risikoen for tab og bøvl.