Flere tænkelige svar til Sygdom Krydsord

Har du også siddet med blyanten i hånden, lænet dig ind over avisen - og så dukker den evige ledetråd op: “Sygdom (x bogstaver)”? Bogstaverne driller, kaffekoppen bliver kold, og du mærker den velkendte krydsordsfeber sprede sig. Fortvivl ej! Her på ØnskeGuiden går vi til kamp mod de blanke felter og deler vores bedste antidoter mod krydsords-kramper.

I denne guide får du lynhurtige lister over mulige svar, ordnet efter bogstavlængde, smutveje til at spotte latinske endelser, og tips til at afgøre, om forfatteren fisker efter pest, polio eller måske en planteplage som meldug. Vi løfter også blikket fra menneskekroppen og kaster et kig på dyrenes og planternes sygdomme - plus de billedlige “samfundslidelser”, der somme tider sniger sig ind i de mere finurlige opgaver.

Klar til at kurere dine krydsordskvaler? Scroll ned, og lad os tage temperaturen på de bedste bud fra 3 til 16 bogstaver - samt de snedige strategier, der sikrer, at du kommer først i mål med blyanten (eller mobilen) i behold.

Sygdom i krydsord – overblik og vinkler

Når en krydsordsforfatter blot skriver “sygdom” som ledetråd, kan det være alt fra en klinisk diagnose til et symptom, et folkeligt synonym eller endda en billedlig “samfundssygdom”. Derfor er det vigtigt straks at spørge sig selv: Er vi i lægeverdenen, blandt planter og dyr, eller ude i metaforikken? Krydsordet afslører ofte tonen via sproget omkring ledetråden - er der eksempelvis gammeldags stavemåde, kan svaret lige så vel være “pest” som “SARS”.

De mest almindelige vinkler kan grupperes som:

• Konkrete diagnoser: alt fra astma til tuberkulose.
• Synonymer for lidelse: onde, lidelse, plage.
• Plante- og dyresygdomme: meldug, mundogklovsyge.
• Overført betydning: dille, mani, virus (IT-virus).

En hurtig metode er at tælle felterne og scanne efter typiske endelser som -itis, -ose eller -pati. Brug samtidig kryds til at fastlåse vokaler (æ/ø/å) og tjek, om krydsordet foretrækker danske eller latinske navne (mæslinger vs. rubella). I resten af artiklen finder du lynlister sorteret efter længde, så du kan hoppe direkte til 3-4, 5, 6, 7-8 eller 9+ bogstaver og krydse den rette “sygdom” af hurtigere end du kan sige influenza.

3–4 bogstaver: de helt korte bud

De helt korte svar er guld værd i et krydsord, fordi de ofte forbinder større ord på kryds og tværs. Når ledetråden blot lyder “sygdom”, kan løsningen spænde fra konkrete diagnoser til gamle betegnelser og rene synonymer - selv i blot 3 - 4 bogstaver.

Typiske bud på 3-4 bogstaver:

• sot - middelalderlig betegnelse for lungesygdom; bruges også som metafor for “ondsindethed”.
• hiv - virus, staves ofte med små bogstaver i krydsord.
• aids - følger af hiv-infektion; fire bogstaver, men uden vokalen “y” eller “æ/ø/å”.
• sars - nyere virus; tjek om krydsordet foretrækker store eller små bogstaver.
• pest - historisk epidemi, men også synonym for “plage”.
• gigt - betændelsestilstand i led; almindeligt firebogstavs-svar.
• onde - gammeldags synonym for sygdom (fx “det onde i halsen”).

Forkortelser og akronymer som HIV, AIDS og SARS er populære, fordi de ikke kræver specialtegn som Æ, Ø eller Å og dermed passer ind, hvor krydsordskonstruktøren vil undgå diakritiske drillerier. Tjek altid krydsene: står der allerede et “I” eller “D” i midten, er aids pludselig en oplagt kandidat.

Husk også den overførte betydning: En ledetråd som “samfundets sygdom” kan peg​e på pest eller sot, mens “ondartet tilstand” kan ende som onde. Kig på krydsordets tone - er temaet historisk, passer sot og pest godt; er det moderne, er aids og sars mere sandsynlige.

Sygdom krydsord 5 bogstaver

Fembogstavskategorien er guld værd, når krydsordet spørger efter ”sygdom”. Ordene er korte nok til at passe mange steder, men rummer alligevel tydelige ledetråde - fra akutte epidemier til hverdagslidelser. Har du kun et par kryds på plads, kan du starte med de hyppigste kandidater herunder og krydse dem af én for én.

1. ASTMA - kronisk luftvejslidelse; ofte markeret med konsonanterne STM.
2. EBOLA - frygtet tropesygdom; bemærk de to vokaler O A.
3. EKSEM - hudirritation; krydser tit med M eller K i hjørner.
4. FEBER - symptom snarere end diagnose; vokaler i takt E E.
5. POLIO - børnelammelse; to O’er kan hurtigt spottes i gitteret.
6. ROSEN - bakteriel hudinfektion; kan forveksles med blomsten, men konteksten ”sygdom” peger vej.
7. TYFUS - historisk tarmsygdom; endelsen -US afslører ofte latinsk oprindelse.
8. VIRUS - både sygdomsfremkaldende partikel og IT-angreb.
9. KRÆFT - onkologisk sygdom; hold øje med, om krydset tillader Æ (skrives somme tider KRAEFT i ældre krydsord).

Få styr på vokalerne først: står der _RÆ_T giver Æ dig næsten automatisk KRÆFT, mens _R_E_ med forreste konsonant P peger mod POLIO. Kig også efter gennemgående lydmønstre - dobbelte vokaler (EBOLA, POLIO) eller slut-US (TYFUS, VIRUS). Er der tvivl om diakritiske bogstaver, kan konstruerede former som KRAEFT og MELOE (for meløe) forekomme i gamle skandinaviske kryds; brug derfor de horisontale/vertikale kryds til at bekræfte, om det er Æ, Ø eller Å der skal bruges.

Husk også overført betydning: VIRUS kan dække en mail, der låser din pc; FEBER kan være ”fodboldfeber”, og ROSEN kan dukke op i poesi som symbol på både skønhed og smerte. Konteksten - og ikke mindst de krydsede bogstaver - vil altid afsløre, hvilken af sygdoms- eller billedbetydningerne der er i spil.

Sygdom krydsord 6 bogstaver

Har du seks tomme felter at fylde ud, er der gode chancer for, at svaret gemmer sig blandt de klassiske ­- og ofte ældre ­- sygdomsnavne. Seks bogstaver er nemlig lige langt nok til, at forkortelser som AIDS falder fra, men kort nok til, at mange velkendte epidemier passer perfekt.

• Kolera - den berygtede tarmsygdom, som prægede 1800-tallets pandemier.
• Kopper - udryddet globalt, men stadig et yndet krydsordsord pga. de flotte konsonanter.
• Grippe - gammeldags betegnelse for influenza; bruges især i historiske eller ældre krydsord.
• Rødsot - ældre dansk navn for alvorlig tyndblodighed, kan også dække forskellige infektioner hos dyr.
• Angina - oftest angina pectoris (hjertekrampe), men kan også være halsbetændelse (angina tonsillaris).
• Ataksi - neurologisk “koordinations-sygdom”, hvor muskelstyringen svigter.

Bemærk, at krydsordsløseren ofte tester netop disse ord, fordi de ligger i et sprogligt spændingsfelt: De er korte, men har stadig et præg af latinsk eller gammeldags jargon, hvilket mange redaktører elsker. I figurativ forstand kan nogle af dem endda ramme overførte betydninger - eksempelvis bruges “kolera” i gamle tekster som generel betegnelse for ulykke eller “samfundsplage”.

Står du fast, så kig efter mønstre som endelserne -ra, -per, -ge eller konsonant-hop som KP-P i “kopper”. Brug også krydsene til at tjekke, om krydsordskonstruktøren foretrækker ældre stavemåder (grippe) eller moderne (influenza): To faste konsonanter i starten (GR-) kan være et typisk hint til netop den historiske variant.

Sygdom krydsord 7–8 bogstaver

Når ledesporer antyder en sygdom på 7 bogstaver, er de hyppigste bud de helt konkrete diagnoser: allergi, pandemi, syfilis, skimmel og mjøldug. Især skimmel og mjøldug viser, at krydsord ofte inkluderer plantesygdomme, mens pandemi kan dække enhver verdensomspændende smitte - fra influenza til covid-19.

På 8 bogstaver får du både reelle lidelser og bredere synonymer, fx:

1. lidelse - rent synonym for sygdom.
2. migræne - tilbagevendende hovedpine.
3. svaghed - et symptom, som i krydsordslogik tæller som “sygdom”.

Bemærk også de mere billedlige eller overførte løsninger:

• pest kan optræde som del af byldepest (9), men som metafor i 7-8 bogstavers felt ser man ofte plage (5) eller syndflod (8).
• virus er 5 bogstaver i sig selv, men kan gemme sig i kombinationer som computer-virus (8: malware).

Et hurtigt blik på endelser hjælper: -gi (allergi), -emi (anæmi - dog 5/6), -itis (bronkitis - 8). Ser du fx patternet -ndemi, er pandemi næsten givet.

Sidste tip: I ældre krydsord kan migræne staves migraene, og mjøldug kan skrives mjoldug. Hold derfor øje med æ/ø/å vs. AE/OE/AA, og husk, at en “sygdom” i opgaven lige så godt kan være en svaghed - fysisk, moralsk eller teknisk.

Sygdom krydsord 9+ bogstaver

Når ledetråden blot lyder “sygdom” og felterne rækker over ni eller flere bogstaver, peger det ofte på de store, kendte epidemier eller brede lægefaglige betegnelser. Her er typisk mere plads til vokaler, dobbeltkonsonanter og sammensatte ord, som især kan drille i de ældre krydsord, hvor der sommetider bruges historiske eller latinske navneformer.

Nedenfor finder du et hurtigt overblik over de mest almindelige 9- og 10-bogstavs-bud. Tjek især placeringen af “NG”, “LL” og “Æ/Ø/Å”, som ofte er de bogstaver, krydsene låser først:

• influenza (9)
• byldepest (9)
• mæslinger (10) - læg mærke til det sjældne bogstav “æ”
• forkølelse (10)
• blodmangel (10) - kan også stå som anæmi i andre felter
• salmonella (10) - dyre- og fødevarevinklen

Strækker ordet sig endnu længere, er der som regel tale om sammensætninger eller medicinske endelser som -itis og -ose. Bemærk især de klassiske krydsords-favoritter her:

Endelig kan “sygdom” i en kryptisk eller overført ledetråd henvise til et “samfundsvirus”, en “pest” i moralsk forstand eller endda en IT-“influenzabølge”. Så selvom du står med mange felter, bør du stadig spørge dig selv, om svaret skal forstås litterært eller billedligt - lidt ligesom ordet “matador”, der kan dække alt fra tyrefægter til tv-serie. Brug derfor både bogstavtællingen og konteksten i selve krydsordet, før du slår dig endeligt ned på en af de lange diagnoser ovenfor.

Plante- og dyresygdomme: når 'sygdom' er i naturen

Når krydsordet krydser ind i naturens verden, er det ikke længere menneskekroppen, der hoster og hakker: Det er marker, drivhuse og dyrebesætninger, der rammes. Ledetråden “sygdom” kan derfor hentyde til alt fra svampeangreb på kartofler til virus hos fugle - og de latinske forkortelser er sjældent i spil, når svaret blot skal være kort og mundret dansk.

Typiske plantesygdomme dukker ofte op som helt nøgne navneord; de kræver sjældent bestemt artikel eller “-syge” til sidst. Krydsordskonstruktøren elsker især de korte varianter med masser af konsonanter:

1. rust (4) - orangebrune pletter på korn og roser
2. meldug (6) / mjøldug (7) - hvidt pudder på bladene
3. skimmel (7) - kartoffelskimmel er klassikeren
4. sodbrand (8) - sort svampesygdom på korn

Dyresygdomme popper hyppigt op i de længere felter, hvor dramatiske pandemier har gjort navnene berømte:

• svinepest (9) - kan også forekomme som afrikansk svinepest, men krydsordet vælger næsten altid den korte form
• fugleinfluenza (14) - A-virus med masser af vokaler til at forbinde kryds
• mund- og klovsyge (15 med mellemrum, ofte skrevet mundogklovsyge i krydsord for at spare mellemrum)

Krydsords-tips: Plantelatin er sjældent nødvendig - konstruktøren vælger oftest de gængse danske navne. Er antallet af bogstaver 7 og du har _ M _ _ D U G, ja, så er svaret næsten sikkert mjøldug. Har du derimod _ U _ B R A N D på 8 felter, er “sodbrand” kun ét kryds fra at være låst. Og husk: bindestreger og mellemrum tæller ikke med i felter, medmindre avisens krydsordsektion udtrykkeligt siger det.

Endelig kan sygdoms-ord fra naturen også glide over i det billedlige: “skimmel” kan beskrive dårlig stemning i en forsamling, “pest” kan stå for enhver plage, og “rust” kan symbolisere forfald i et forhold. Så selv når opgaven siger “Plantesygdom”, kan løsningen - helt i krydsordenes ånd - vise sig at være en metafor, der spreder sig som… ja, en virus.

Overført betydning: dille, pest og samfundssygdomme

Når en krydsordsmager bruger ledetråden sygdom i overført betydning, er det sjældent et slag med en tung medicinsk lærebog - snarere et lille, sprogligt prik med albuen. Her skal vi tænke på alt det, der opfører sig som en sygdom: noget der smitter, breder sig eller blot beskriver en uheldig vane eller samfundstendens. Derfor kan korte ord som dille og mani være mindst lige så oplagte som klassikere som pest og virus.

Læg mærke til, at det ofte er konteksten i selve krydsordet, der afslører den metaforiske vinkel. Står der fx “Moderne sygdom i medierne (5)”, peger pilen hurtigt mod virus. Tilføjes et adjektiv som “borgerlig” eller “økonomisk”, kan løsningen blive længst mulige variant: samfundssygdom.

Hold også øje med ledsageord som “plage”, “last” eller “uheldig tendens” i selve ledetråden - de signalerer næsten altid, at der er tale om en billedlig diagnose. Og glem ikke it-verdenen: i nyere krydsord dukker virus tit op som et fembogstavs-svar, mens den mere gammeldags “pest” ofte bruges som generel betegnelse for noget belastende eller udbredt.

Sådan finder du det rigtige ord: praktiske krydsords-tips

Start altid med længden: Har du 6 felter og bogstav­mønstret _ _ A _ _ A, kan du hurtigt indsnævre feltet til f.eks. astma eller angina. Brug krydsene til at låse de vokaler, der ofte volder størst tvivl - især æ, ø og å, som i kræft og blodmangel. Et hurtigt trick er at skrive mønstret ind i en online anagram-søger; mange krydsords­hjælpere accepterer jokertegn som * og ?.

Spot de medicinske endelser: Ser du et ord, der ender på -itis, -ose, -pati eller -æmi, er du næsten altid i sygdoms­land. Brug listen her som huskeseddel:

• -itis: betændelsestilstand (f.eks. bronkitis)
• -ose: degenerativ tilstand (artrose)
• -pati: sygdom i organ/væv (neuropati)
• -æmi/-emi: blodrelateret (anæmi)

Tjek sprog, ental og flertal: Nogle krydsprojekter bruger latin eller engelsk for at skærpe sværheds­graden - rubella i stedet for røde hunde, influenza i stedet for grippe. Husk også, at mæslinger er flertal, mens polio er ental og forkortet. I ældre tryk kan æ/ø/å stå som AE/OE/AA, så skarlagensfeber kan pludselig blive til skaarlagensfeber.

Vælg den rette “sygdoms­kategori”: Ledetråden kan dække menneske-, dyre- eller plantesygdomme - eller en metaforisk “samfunds­sygdom” som dille, last eller pest. Læg mærke til konteksten: Handler resten af krydsordet om landbrug, er meldug eller rust oplagte; har du IT-tema, er svaret måske virus. Og overskriften “moderne epidemier” kunne pege på akronymer som SARS, AIDS eller MERS.