“skide godt, egon!” – Men hvem gemmer sig egentlig bag de ikoniske replikker?

Hvis du nogensinde har hørt lyden af en knirkende pengeskabslås, duftet sprængstof fra Dynamit-Harrys lommer eller fået smilerynker af Bennys evige “okay, Kjeld”, så ved du, at “Olsen-banden på spanden” ikke blot er endnu en dansk komedie – det er et stykke folkeeje.

I denne guide dykker vi ned i rollernes hemmelige dynamik, sjældent nævnte biroller og sætter spot på alt det, der gør film nummer to i rækken fra 1969 til en uundgåelig klassiker. Glæd dig til at:

• møde de tre hovedmænd bag Danmarks mest kaotiske lovlydighedsforsøg,
• afsløre små cameos, du sikkert er gået glip af,
• få insider-viden om Ballings optagelser hos Nordisk Film,
• se den originale trailer med Egons “bedre menneske”-mission,
• og opdage sjove facts – som hvorfor der faktisk ikke blev stjålet en krone fra Nationalbanken!

Sæt kaffen over, ret bowleren og læn dig tilbage. Vi ruller den røde løber ud for hele holdet bag “Olsen-banden på spanden” – fra Ove Sprogøe til de ukrediterede bankansatte. Velkommen til ØnskeGuidens ultimative inspirationsrejse ind i Egon, Benny og Kjelds verden.

Medvirkende: Hovedrollerne og deres figurer

Skuespiller	Figur	Kendetegn & funktion i historien
Ove Sprogøe	Egon Olsen	Bandens geniale – og notorisk uheldige – mastermind. Kommer ud af fængslet “reformeret” efter mødet med Bodil, men falder hurtigt tilbage i planlægningens magt.
Morten Grunwald	Benny Frandsen	Den evigt optimistiske højrehånd med den karakteristiske kasket og et “Skide godt, Egon!”. Holder humøret højt – også da banden skal gøre rent i Nationalbanken.
Poul Bundgaard	Kjeld Jensen	Nervøs familiefar, der forsøger at balancere Egons visioner med hustruen Yvonnes krav om et normalt liv. Bliver bandens moralske termometer.
Ghita Nørby	Bodil Hansen	Idealistisk socialrådgiver, der ser Egon som sit “case study”. Hendes tro på resocialisering er filmens motor for bandens kortvarige lovlydighed.
Kirsten Walther	Yvonne Jensen	Kjelds dominerende hustru, som drømmer om parcelhus-idyl. Med skingre protester og kommentaren “Kjeeeeld!” sætter hun ofte Benny og Egon på plads.
Jes Holtsø	Børge Jensen	Bandens yngste medlem – Kjeld og Yvonnes søn – der beundrer Egon, men også har ben i næsen. Fungerer som bro mellem de voksne og filmens yngre publikum.
Preben Kaas	Dynamit-Harry	En eksplosion af energi – bogstaveligt talt. Alkoholglad sprængningsekspert, som hjælper Egon med at tiltuske sig fangsten fra de rigtige bankrøvere.
Peter Steen	Mortensen	Nitidig betjent med blok og blyant, der jagter “de små fisk” og lader sig forblænde af Egons fortid. Hans forudindtagethed giver filmen ekstra slapstick.
Poul Reichhardt	Politichefen	Den højtråbende autoritet, som Mortensen konstant prøver at imponere. Hans frustration over bandens snilde skaber flere af filmens komiske konfrontationer.

Dynamikken i banden – Kort fortalt

1. Genial planlægning vs. kluntet udførelse
   Egon opstiller minutiøse planer, men Bennys hurtige håndtering og Kjelds nervøsitet giver uundgåelige skævheder – til stor komisk glæde.
2. Familieliv som modspil
   Yvonnes krav om “et ordentligt arbejde” tvinger Kjeld til konstant at vælge mellem ægteskabelig fred og Egons drøm om den store gevinst. Børges tilstedeværelse minder dem alle om konsekvenserne ved kriminalitet.
3. Udefrakommende katalysatorer
   Bodils socialpædagogiske tro skubber Egon ind på en lovlydig sti, mens Dynamit-Harrys brusende alkohol og sprængstof sætter turbo på tilbagefaldet til kriminalitet.

Samlet set udgør de ni figurer et farverigt persongalleri, hvor hver enkelt tilføjer brikker til den evige Olsen-bande-formel: store ambitioner, små sammenbrud og endeløs charme.

Biroller, skurke og mindeværdige cameos

Når man taler om Olsen-banden på spanden, nævnes de tre gutter naturligvis først, men filmens farverige biroller og overraskende cameos er lige så vitale for den velskruede humor – og for den elegante forløsning af plottet. Nedenfor får du et overblik over de vigtigste ansigter uden for selve banden, og hvad de hver især tilfører den tredje film i serien.

De væsentlige biroller

Skuespiller	Figur	Bidrag til filmen
Harold Stone	Serafimo Mozzarella – siciliansk storskurk	Den amerikanske karakterskuespiller giver filmen et internationalt snit med sin flamboyante mafioso, der leverer både trusler og komik på en skiftevis italiensk, engelsk og gebrokkent dansk accent. Mozzarella repræsenterer den “ægte” kriminalitet, som Egon på paradoksal vis ender med at bekæmpe.
Karl Stegger	Inspektør hos KORS (Københavns Ordens- og Rednings Selskab)	Stegger er filmens myndighedsperson med jordbundet bonhomie. Hans tørre konstateringer, når Egon & co. fejes ud af bankens boks-område, giver publikum mulighed for at grine ad den bureaukratiske rigiditet, der igen og igen spænder ben for banden.
Paul Hagen	Hansen – Mortensens løjtnant i politiet	Som den evigt ja-sende assistent til Peter Steens stressede kriminalkommissær leverer Hagen dead-pan replikker, der får Mortensens irritation til at eksplodere yderligere – ren guldgrube for slapstick-timing.
Peter Steen	Kriminalassistent Mortensen	En nærmest Don Quijote-agtig modstander, der besat jagter Egon, men aldrig rammer plet. Hans voksende desperation er et perfekt spejl for Egons stoiske ro (indtil det hele falder fra hinanden).
Poul Reichhardt	Politichefen	Reichhardts myndige stemme og ro sendes i spil, da han blankt afviser, at der overhovedet har fundet et bankrøveri sted. Twist-øjeblikket, hvor Egons plan kollapser, bliver kun stærkere, fordi Reichhardt spiller scenen helt uden komisk overspil.

Skurke med stil

1. Mozzarellas håndlangere – Jan Due, Edward Fleming og Andrey Sallyman giver fysisk slapstick, når de løber ind i Bennys smarte tricks og Harrys dynamit.
2. En anonym bande af bankrøvere, bl.a. Paul Hüttel, som får lov at vise, hvor nemt det er at lave kup, når Egon ikke er involveret – en fin kommentar til seriens tilbagevendende tema om “professionalisme vs. amatørisme”.

De små men saftige cameos

En særlig charme ved Olsen-filmene er de mikro-roller, der dukker op sompåskeæg for film- og kulturinteresserede:

• Anders Bodelsen – den senere Guldregn-forfatter ses som bankfunktionær, der bogstaveligt talt ender bag skranken, da Egon ivrigt polerer pengekasserne.
• Palle Kjærulff-Schmidt – instruktøren, som i 60’erne var forgangsmand for den danske nybølge, får et ultrakort glimt som bankmedarbejder – et meta-nik til dansk filmkultur.
• Bjørn Puggaard-Müller – senere kendt som kriminalinspektør Eriksen i de senere film – debuterer her som overivrig bankvagt, der i vanlig “Puggaard-stil” prøver at holde på autoriteten, mens kaos breder sig.
• Svend Bille – legetøjsfabrikdirektøren, hvis faderlige tone over for Harrys lærling tigger om, at der sprænges noget i luften.
• Holger Vistisen – præsten, der nær var kommet i klammeri med Kjeld, da denne forsøger at skaffe alibi; scenen varer få sekunder, men Vistisens milde hovevrysten rammer filmens satiriske blik på samfundets pæne overflade.

Hvorfor virker det?

Kombinationen af solide karakterskuespillere og kærlige cameo-overraskelser skaber en følelse af, at Egon og co. opererer i et levende København fuld af særheder og små dagsordener. Publikum får ikke blot et røver-/fange-plot, men et kalejdoskopisk kig ind i det danske 60’er-samfund, komplet med bureaukrater, fabriksarbejdere, musikere og præster – hver og én satirisk forstørret.

Resultatet er, at Olsen-banden på spanden trods sin simple præmis føles rig og uforudsigelig. Birollerne skubber hovedplottet fremad, mens cameos giver die-hard fans noget at fryde sig over ved (gen)gennemsyn. Kort sagt: Uden disse skæve eksistenser ville Egons mest “lovlydige” kup ikke have været nær så fornøjeligt.

Se traileren til Olsen-banden på spanden

Hop direkte ind i nostalgiens univers med den originale trailer til “Olsen-banden på spanden”. Klik play herunder – og find straks din indre forbryderhjerne frem sammen med Egon, Benny og Kjeld:

%%youtube?id=UGFwsY9khZY%%

Når du ser traileren, så vær særligt opmærksom på følgende højdepunkter:

1. Egon og hans (nye) civiliserede fremtoning
   Bemærk, hvordan Ove Sprogøe som Egon præsenterer sig som “et nyt og bedre menneske”, efter han har mødt Bodil. Traileren teaser flot kontrasten mellem Egons lovlydige ambitioner og hans ustoppelige trang til det perfekte kup.
2. Nationalbankens boks-område
   Du får glimt af de skinnende stålbokse, hvor banden er hyret til at gøre rent. Hold øje med Benny, der danser rundt med gulvmoppen, mens Kjeld febrilsk prøver at følge reglerne – scenen sætter tonen for hele filmens slapstick-humor.
3. Ikoniske replikker
   Trailerens hurtige klip rummer tidlige smagsprøver på klassikere som “Jeg har en plan!” og Yvonnes højlydte formaninger til Kjeld. Lyt efter Jes Holtsø som Børge, der endnu engang må rulle med øjnene af de voksne.
4. Det komiske tempo
   Erik Balling klipper mellem Egons minutiøse strategitavler og Dynamit-Harrys kaotiske sprængstof­eksperimenter. Musikken stiger i takt med bandens panik, mens politichefen (Poul Reichhardt) roder rundt med tomme beviser.
5. De internationale skurke
   Et kort glimt af Serafimo Mozzarella (Harold Stone) afslører, at banden denne gang ikke blot er oppe imod lovens lange arm, men også udenlandske mafiametoder – naturligvis leveret med dansk lune.

Når du har set traileren, er det svært ikke at få lyst til at gense hele filmen – eller måske introducere den til næste generation. Pop popcornene, sæt dig godt til rette, og nyd turen tilbage til 1969 med Danmarks mest elskede bande.

Bag om filmen: Holdet, produktionen og udgivelsen

Mens Egon, Benny og Kjeld kæmper sig igennem bankbokse på lærredet, stod et erfarent hold bag kameraet og sikrede, at Olsen-banden på spanden blev en værdig (og endnu mere ambitiøs) efterfølger til seriens første film fra 1968.

Produktions­fakta i korte træk

Instruktør	Erik Balling
Manuskript	Erik Balling & Henning Bahs
Producer	Bo Christensen
Produktionsselskab	Nordisk Film, Valby
Fotograf	Jørgen Skov
Musik	Bent Fabricius-Bjerre (den genkendelige “Olsen-tema”-melodi)
Længde	110 minutter
Premiere	3. oktober 1969
Originalsprog	dansk – med replikker & skiltning på både engelsk og tysk (bl.a. hos Serafimo Mozzarella)
Format	Farve, 35 mm

Nordisk film – En velfungerende forbryderhule

Næsten hele produktionen blev lagt i Nordisk Films historiske studier i Valby, hvor Balling & Bahs havde frit spil til at bygge både Nationalbankens boksområde og Mozzarellas dunkle hovedkvarter i træ og papmaché. De ikoniske Kulisse-kasser fra den første film blev genbrugt og opgraderet, så kameraet fik plads til mere panache og komisk timing.

Erik ballings signatur

• Kompromisløs komisk rytme: Balling klippede bevidst scenerne stramt, så selv små pauser føles som pointer.
• Social satire: Hvor første film handlede om “det store kup”, piller anden film ved 1960’ernes velfærdssamfund og troen på “den pæne borger”.
• Sproglig leg: Engelsk og tysk dialog bruges som humoristisk kontrast til Københavnsk jysk og Egons faste “Jeg har en plan!”.

Ud i byen – Og ind i filmhistorien

Flere af de udendørs optagelser foregik på:

1. Holmens Kanal – facaden til Nationalbanken.
2. Kgs. Nytorv – hvor banden flygter forbi sporvogne og mord­øde taxahorn.
3. Valby Langgade – Bennys ikoniske Ford Fairlane med hvide sidestriber.

Placering i slut-60’ernes danske filmhistorie

1969 markerer skiftet fra de klassiske folkekomedier til en ny bølge af genrefilm. Olsen-banden på spanden er et af de sidste store publikumshits før 1970’ernes statsstøttede “institutionelle film”. Filmen kombinerer:

• En internationalt inspireret kup-thriller-struktur (à la Rififi).
• En folkelig, situationsbåret humor, som allerede da var ved at blive en dansk eksportvare.

Succesen lagde grunden til, at Nordisk Film – trods finanskrise i branchen – turde fortsætte serien. Resultatet blev i alt 14 film og en kultstatus, der stadig fylder biografer og tv-skærme hver jul.

Kort sagt

Bag Egons planer stod Balling, Christensen og hele Valby-holdet med en lige så minutiøs plan for succes. De leverede en film, der både spejlede tiden og dannede skole for dansk komedie i årtier frem.

Sjove fakta og filmens betydning

Herunder finder du en samling kuriøse detaljer og små, men betydningsfulde, observationer fra Olsen-banden på spanden, som gør netop denne anden film i serien til noget særligt – både dengang i 1969 og i dag, hvor den stadig citeres og genudsendes med stor succes.

5 sjove fakta, du kan imponere med

1. Det berømte “ikke-bankkup”-twist
   Hele filmen bygges op til, at der må være røget millioner fra Nationalbanken … men ingen vil indrømme, at der har været et indbrud. Den absurde situation – hvortil Egon påpeger, at “vi har jo beviset i sækken!” – vendte bankrøver-genren på hovedet og blev et af de tidligste eksempler på, at banden stjæler fra skurkene for derefter at forsøge at agere lovlydige.
2. Første (og mest ædru) møde med Dynamit-Harry
   Preben Kaas’ rablende sprængstof-ekspert debuterer her. Sjovt nok ses han, modsat i senere film, forbløffende velfriseret og tør. Hans senere hang til grønne Tuborg kom først i 1970-ernes kapitler.
3. International gangster-kolorit
   Den amerikanske karakterskuespiller Harold Stone spiller mafiosoen Serafimo Mozzarella. Rollen er skrevet direkte til ham af Erik Balling for at give filmen et “storby-skurk”-touch – og for at kunne snige lidt engelsk og italiensk dialog ind til eksportmarkedet.
4. Rekord i ukrediterede cameos
   Se godt efter i bank-scenerne: både forfatter Anders Bodelsen, instruktør Palle Kjærulff-Schmidt og den evigt travle Bjørn Puggaard-Müller kigger forbi som anonyme bankfunktionærer og vagtfolk. Filmen er nærmest et “hvem-er-hvem” i 60’ernes danske filmbranche.
5. Egon som arbejdende menneske
   Det er én af de få gange, vi ser Egon prøve et regulært day-job (rengøring i bankboksen). Det varer præcis 6 minutter på lærredet, før han – ifølge Benny – får “rigtige, kriminelle abstinenser”.

Seriens dna: De temaer, filmen for alvor fasttømrer

Tilbagevendende motiv	Hvordan det cementeres i denne film
Den geniale, men uheldige plan	Egon lægger et skudsikkert projekt: aflevere tyvekosterne – men systemet fornægter forbrydelsen, og planen kuldsejler alligevel.
Social satire	Bodil, den nidkære socialrådgiver, vil “rehabilitere” Egon. Filmen driver gæk med velfærdsstatens bureaukrati og de pæne borgeres dobbeltmoral.
Yvonne som familiens general	Kirsten Walthers arketypiske højrøstede husmor insisterer på ordentlighed – indtil hun får øje på penge og chancen for parcelhus.
Dynamit & gadgets	Benny overtaler Harry til at levere sprængstoffet – startskuddet til bandens senere kærlighed til hjemmelavede dimser og finessesprængninger.

Hvorfor har filmen kultstatus i dag?

• Tidløse replikker: Fra Bennys “Skidegodt, Egon!” til Kjelds forpustede “Jamen, Yvonne…!” – citaterne lever videre i dagligdansk.
• Genkendelig hverdagskomik: Vi ser ankeret i parcelhus-drømmen, skænderier om husholdningsbudgettet og bøvlet med myndighederne – alt sammen pakket ind i slapstick og cliffhangers.
• Historisk tidsbillede: Optaget i 1969 på location i Nordisk Films gamle studier, Nationalbanken og Københavns gader – filmen er et levende postkort fra slut-60’erne.
• Musik & tempo: Bent Fabricius-Bjerres signaturtema spilles her i en særlig big-band-udgave, der driver tempoet op og giver mere energi end i den første film.
• Forfinede karaktertegninger: Egons stædige perfektionist, Bennys charmerende “fikser” og Kjelds evige nervøsitet bliver her så tydelige, at skabelonen for de resterende 12 film var lagt.

Kort sagt: Olsen-banden på spanden er ikke bare endnu et kapitel – det er filmen, der for alvor fandt balancen mellem kriminalkomedie, social satire og elskelige karakterer. Derfor trykker vi stadig på “play”, når DR varsler gensyn med Egon, Benny og Kjeld … også selv om der stadig ikke har været noget bankkup!