36 91 91 22 – Sikker at svare?

Du kender det sikkert: Telefonen vibrerer, displayet lyser op, og et ukendt nummer blinker frem - 36 91 91 22. Skal du tage den? Skal du lade den gå på telefonsvareren? Et hurtigt søg på nettet afslører, at du langt fra er den eneste, der stiller de spørgsmål. Hundredvis af danskere har allerede delt oplevelser om gentagne opkald, forvirrende salgsforsøg og kontaktpersoner, der ikke helt kan forklare, hvem de er.

I denne guide samler vi de mest troværdige erfaringer og gennemgår, hvorfor nummeret vækker opmærksomhed - og bekymring. Du får et overblik over, hvem der angiveligt står bag, hvad formålet med opkaldene kan være, samt de typiske adfærdsmønstre, som gør mange skeptiske. Allerede nu kan vi afsløre hovedkonklusionen: Udvis forsigtighed! Opkaldene fra 36 91 91 22 er som regel hverken ventede eller ønskede, og der er en klar risiko for, at samtalen udvikler sig til aggressiv telemarketing eller decideret svindel.

Læs videre, hvis du vil vide, hvordan du bedst håndterer opkaldet, hvilke røde flag du skal holde øje med, og hvordan du beskytter både dine personlige oplysninger og din tid.

Hvorfor denne guide: 36 91 91 22 – Sikker at svare?

Har du modtaget et eller flere ubesvarede opkald fra 36 91 91 22, eller er du blevet mødt af en ivrig stemme i den anden ende, der allerede kender dit navn? Du er langt fra den eneste. Nummeret figurerer på tværs af diverse telefonfora og sociale medier, hvor brugere gentagne gange spørger, om det er sikkert at svare.

Formålet med denne guide er at give dig et hurtigt, nøgternt overblik, så du kan handle klogt - uden unødige bekymringer, men med den nødvendige skepsis.

1. Hvad ved vi? Indberetninger peger på, at ukendt telemarketing eller imposter-opkald står bag. Der er nævnt navne som Codan og Djøf, men begge har officielt afvist, at nummeret tilhører dem.
2. Hvordan foregår opkaldene? Mange beskriver korte, gentagne opkald med callcenterstøj, hvor forbindelsen ofte afbrydes, når man tager telefonen eller stiller kritiske spørgsmål.
3. Hvorfor ringer de? Typisk for at sælge abonnementer eller hverve medlemmer - og i værste fald for at fiske person- eller betalingsoplysninger.
4. Hvordan klassificeres nummeret? De fleste rapporter mærker det som spam/telemarketing med en klar advarsel om mulig svindel.

Grundkonklusionen er enkel: Udvis forsigtighed. Hvis du ikke forventer opkaldet, eller hvis du blot er i tvivl, så lad være med at dele oplysninger, og overvej at blokere nummeret. I resten af artiklen dykker vi ned i, hvem der sandsynligvis ringer, hvilke risici der er forbundet med at svare, og ikke mindst hvilke konkrete skridt du kan tage for at beskytte dig selv - og andre.

Hvem ringer fra 36 91 91 22?

De seneste måneder er nummeret 36 91 91 22 blevet meldt ind på diverse “Hvem-ringer?”-fora og i Facebook-grupper for forbrugeradvarsler. På tværs af platformene tegner der sig et ensartet billede:

Da begge de nævnte brands har taget afstand fra nummeret, peger alt på, at der er tale om spoofing - altså at en ukendt telemarketing-aktør udgiver sig for en legitim virksomhed for at låne troværdighed.

Typiske brugermeldinger

1. Opkaldene kommer ofte i klynger - tre til fem gange samme eftermiddag.
2. Hvis man svarer, høres der callcenter-støj og en kort forsinkelse, før en sælger introducerer sig.
3. Præsentationen varierer: nogle hævder at være fra et forsikrings-partnerskab, andre vil opgradere din nuværende fagforeningsløsning.
4. Ved modspørgsmål om CVR-nummer, sted og tilknytning bliver opkaldet ofte afbrudt.

Hvad kan vi konkludere?

• Nummeret er ikke registreret på offentlige virksomhedsregistre.
• Kombinationen af skiftende historier, afviste tilknytninger og kortvarige kald gør, at 36 91 91 22 i langt de fleste databaser klassificeres som spam/telemarketing med høj svindelrisiko.
• Den mest plausible forklaring er en outsourcet salgs- eller lead-generator, der benytter spoofede numre for at omgå blokeringer og Robinson-tilmeldinger.

Med andre ord: Du kender ikke afsenderen - og afsenderen kender ikke dine grænser. Afvis roligt opkaldene eller lad dem gå til telefonsvarer, hvis du hverken har bedt om prisoverslag fra Codan, Djøf eller andre aktører, der kunne tænkes at dække over kaldet.

Formålet med opkaldene

Når 36 91 91 22 popper op på displayet, er målet som oftest at få dig til at indgå en eller anden form for aftale - hurtigt. Den gennemgående fortælling fra brugerne lyder, at sælgeren præsenterer sig høfligt, men insisterende, og at der allerede i løbet af de første 10-20 sekunder bliver lagt op til et “ja-tak”. Det kan være forklædt som en gratis prøveperiode, et medlemskab med “fordels­priser” eller et uforpligtende forsikrings- eller abonnements­tjek, der - hvis du ikke er vaks - pludselig ikke er så uforpligtende alligevel.

De typiske mål med opkaldet kan sammenfattes sådan:

1. Hverve nye medlemmer
   De udgiver sig fx for at ringe på vegne af en fagforening, en forsikrings­partner eller en “samarbejds­klub”. “Det koster ingenting lige nu - vi vil bare sikre, at du er dækket ordentligt.”
2. Sælge abonnementer eller tjenester
   Populære lokkemidler er magasiner, børs-nyhedsbreve, streaming-pakker eller forsikringer. Salget præsenteres som en tidsbegrænset kampagne, hvor du naturligvis er udvalgt.
3. Få mundtligt samtykke til en betalings­aftale
   Sælgeren kan bede dig bekræfte dine kontakt- og kort­oplysninger “til at starte den gratis periode”. Her optages samtalen ofte, så dit “ja” kan bruges som dokumentation.

Sådan kan sælger-scriptet lyde:

Hvorfor presser de på for hurtige svar?

• Mindre refleksion = højere konvertering. Jo hurtigere du siger ja, desto færre spørgsmål stiller du.
• Optagede “ja’er” kan bruges juridisk. Flere rapporterer, at et enkelt bekræftende svar senere fremlægges som aftalegrundlag.
• Overraskelsesmomentet. Mange tager telefonen, mens de er på farten - sælgerens bedste ven.
• Spoofing skaber troværdighed. Et dansk fastnetnummer eller velkendt firmanavn gør, at du mindre sandsynligt lægger på.

Bundlinjen er klar: Opkaldene handler yderst sjældent om at “hjælpe” dig; de handler om at låse dig til et produkt, en betaling eller et medlemskab - og det helst, før du når at tænke dig om.

Kendetegn ved opkaldsadfærden

Mange af de brugere, der har delt deres erfaringer med 36 91 91 22, beskriver et næsten identisk forløb. Når man ser på mønstret, tegner der sig et tydeligt billede af klassisk (og aggressiv) telemarketing - muligvis understøttet af automatiserede ”predictive dialers”, som kalder flere numre ad gangen og forbinder dig med den første ledige agent. Nedenfor har vi samlet de mest rapporterede kendetegn og hvad de som regel indikerer:

• Gentagne, kortvarige opkald
  Ofte ringer nummeret flere gange om dagen, og selve opkaldet varer kun få sekunder, før det afbrydes igen. Det kan skyldes, at dialeren faktisk når at ringe dig op, før en agent er ledig - hvorefter opkaldet droppes.
• Støj fra callcenter i baggrunden
  Hvis du når at svare, kan du høre mumlen eller tastelyde, inden der bliver sagt noget. Det afslører, at der er tale om et større salgs- eller lead-genererings­bureau, som betjener flere ”klienter” (f.eks. forsikring, fagforeninger eller helt andre udbydere).
• Pludselig tavshed eller afbrudt forbindelse
  Flere fortæller, at linjen blot er tavs, eller at forbindelsen bliver kappet, så snart de siger ”Hallo?”. Det kan være et tegn på testopkald, hvor systemet blot bekræfter, at et nummer er aktivt - hvorefter man bliver sat i kø til et rigtigt salgsopkald senere.
• Optaget-tone, hvis du ringer tilbage
  Når man forsøger at ringe nummeret op igen, mødes man typisk af en optaget-tone eller en fejlmeddelelse. Det er klassisk ved spoofede numre, som kun kan foretage udgående opkald (og gemmer sig bag engangskonfigurationer for at undgå sporbarhed).

Samlet set peger denne adfærd på, at 36 91 91 22 fungerer som en udgående salgs- eller lead-enhed, hvor man bruger aggressive metoder for at få fat i forbrugere. Manglen på en legitim, indgående linje og hyppigheden af ufuldstændige opkald er begge røde flag, der ofte forbindes med:

1. Uanmodet telemarketing (i strid med markedsføringsloven).
2. Spoofing eller imposters, der udgiver sig for kendte brands.
3. Potentiel phishing eller svindel - særligt hvis du presses til at afgive person- eller betalingsoplysninger.

Oplever du et eller flere af ovenstående mønstre, er anbefalingen klar: blokér nummeret, og undlad at videregive oplysninger. Dukker et reelt firma op, kan du altid ringe tilbage via deres officielle hovednummer for at verificere ægtheden.

Risici og klassificering

Samlet vurdering
De fleste crowdsourcede opslagsværktøjer - fx 180.dk, Nummerzoo og Truecaller - markerer 36 91 91 22 som spam/telemarketing, og en betydelig del af brugerne sætter også kryds i feltet “svindel”. Hyppige referencer til Codan og Djøf viser sig at være imposter-forsøg, da begge organisationer har afvist nogen som helst forbindelse til nummeret.

*Baseret på offentlig tilgængelige brugerindberetninger pr. marts 2024.

Hvad er risikoen?

1. Deling af personoplysninger
   Opkalder kan forsøge at “verificere” din identitet ved at spørge efter CPR-, MitID- eller betalingsoplysninger. Giver du data, åbner du døren for identitetstyveri.
2. Uønskede aftaler og abonnementer
   Et mundtligt “ja” kan optages og bruges som accept af et købs- eller medlemskab, som senere kan være besværligt (og dyrt) at komme ud af.
3. Social engineering
   Et professionelt callcenter-setup, baggrundsstøj og “venlige” scripts skaber tryghedsfølelse, der øger sandsynligheden for, at du handler impulsivt eller udleverer fortrolige oplysninger.
4. Phishing til flere kanaler
   Oplyser du din e-mail eller mobil, kan du efterfølgende blive mål for SMS- eller e-mail-svindel.

Bundlinjen: Nummeret er vurderet højrisiko. Hvis du ikke selv har anmodet om kontakt, er det klogeste at lade opkaldet gå til voicemail, blokere det - og aldrig afgive følsomme oplysninger pr. telefon.

Gode råd: Sådan håndterer du opkald som dette

Uønskede eller tvivlsomme opkald behøver ikke stresse dig - men de kræver, at du holder hovedet koldt. Brug tjeklisten her som din hurtige “drejebog”, næste gang du ser 36 91 91 22 eller et lignende ukendt nummer blinke på skærmen:

1. Overvej først, om du overhovedet behøver at tage telefonen.
   Hvis du ikke forventer et opkald, kan du lade det gå på telefonsvareren. Et seriøst firma efterlader som regel tydelig besked med kontaktoplysninger.
2. Hvis du vælger at svare: Bekræft - men giv intet.
   
   • Stil roligt spørgsmål som: “Hvem taler jeg med?” “Fra hvilket firma, og hvad er jeres CVR-nummer?”
   • Afslør aldrig CPR-nummer, kortoplysninger, NemID/MitID-koder eller andre følsomme data i telefonen.
   • Bed om et direkte nummer, og sig, at du selv ringer tilbage via virksomhedens officielle kundeservice (slå det op på deres hjemmeside).
3. Afslut høfligt, men bestemt, hvis samtalen presser dig.
   Brug fx sætningen: “Tak for henvendelsen - jeg ønsker ikke at fortsætte, god dag.” Læg derefter på.
4. Blokér og filtrér.
   
   • Tilføj nummeret til din telefons blokeringsliste.
   • Aktivér indbyggede spamfiltre (fås på både iPhone og Android) eller installer en seriøs tredjeparts­app.
   • Tilmeld dig Robinsonlisten for at minimere lovlige telemarketing-opkald.
5. Reager hurtigt, hvis du alligevel fik delt noget fortroligt.
   
   • Kontakt straks din bank/kortudsteder og få spærret kort eller aktiveret misbrugsalarm.
   • Skift adgangskoder til e-mail, netbank, sociale medier og MitID.
   • Hold øje med kontoudtog og kreditoplysninger for mistænkelige transaktioner - og anmeld straks uregelmæssigheder.
6. Anmeld uønskede opkald.
   Send en kort beskrivelse til din teleudbyder, Forbrugerombudsmanden (ved uanmodet markedsføring) eller politiet (ved mistanke om svindel). Jo flere oplysninger, jo nemmere er det at stoppe gentagne krænkelser.

Ved at følge disse simple trin beskytter du både dine personlige oplysninger og din tid - så du kan bruge din opmærksomhed på de ønskede samtaler.

Anmeld, del erfaringer og beskyt andre

Selv om opkaldet fra 36 91 91 22 kan virke harmløst, er det vigtigt at få det dokumenteret samme øjeblik, du mærker uregelmæssigheder. Jo flere data, der lander hos de rette instanser, desto hurtigere kan misbrug lukkes ned - og andre undgå at falde i.

1. Indrapporter til din teleudbyder

1. Gem opkaldslog og evt. telefonsvarer-beskeder som bevis.
2. Log ind på Mit Telia/TDC/3/Yousee (eller den portal din udbyder stiller til rådighed) og benyt funktionen “Rapportér spam” eller “Bloker nummer”.
3. Vedhæft skærmbilleder og noter om hændelsesforløbet (dato, tid, antal forsøg, hvad der blev sagt).
4. Bed udbyderen markere nummeret i deres interne spam-lister, så andre kunder automatisk bliver varslet.

2. Kontakt relevante myndigheder

3. Del dine erfaringer i sikre fællesskaber

• Nummer-databaser: Sider som Trustpilot, 180.dk, Nummer­oplysningen, Truecaller gør det muligt at tilføje kommentarer om oplevede scam-forsøg.
• Arbejds- & studiefora: Læg et kort indlæg på Slack/Teams/Facebook-grupper. Brugere fra samme branche får ofte identiske opkaldsbølger.
• Familie- og vennekredsen: Send et screenshot i jeres Messenger-tråd. Én advarsel redder tit flere telefoner.

Husk: Del aldrig følsomme oplysninger i offentlige opslag. Beskriv opkaldets indhold, men slør navn, adresse og evt. kontonumre.

4. Bevar roen - Og slet det unødvendige

Det er let at blive frustreret, når telefonen ringer midt i aftensmaden. Men husk, at systematiske “spoofing”-opkald netop lever af at presse dig til hurtige valg.

Efter anmeldelsen:

1. Blokér nummeret permanent på telefonen.
2. Aktivér en spam-filter-app (f.eks. Hiya, Truecaller).
3. Overvej registrering på Robinsonlisten, hvis du vil begrænse lovlige salgsopkald yderligere.
4. Sæt telefonen på “Forstyr ikke” uden for arbejdstid - hvide-listen de vigtige kontakter.

Ved konsekvent at anmelde, dele viden og beskytte dine data hjælper du ikke blot dig selv - du styrker også det digitale naboskab. Det er gaven, der bliver ved med at give.